
På vagten med Bente denne sidste lørdag i november er det dejligt solskinsvejr og alligevel er her lånere. Vi arbejder også ivrigt med bloggens lyksaligheder.
Efter denne vagt starter julen for mig med juleklip hos venner idag og et mega juleklippearrangement hos os selv i morgen. 100 mennesker, store og små i Ballerup Super Arena. Æbleskiver, frikadeller, leverpostej, pølsehorn, rugbrød, franskbrød og småkager er lavet og ligger klar til blive serveret.
Der skal klippes og laves juledekorationer, men for de let pressede mænd (og andre) vil der blive arrangeret mulighed for at forsøge sig som cykelrytter på banen.
I øvrigt har TKB et fremragende jule indlæg, som Pia Hellesøe har lavet, og det kan anbefales til alle.
Næste søndag er det 1. søndag i advent, som er den første søndag i kirkeåret.
Så skal vi have sangbøgerne frem og synge Kirkeårets nytårssalme: Vær velkommen, Herrens år. Den er skrevet af Grundtvig i december 1849 og blev brugt samme år ved gudstjenesten i Vartov kirke, hvor Grundtvig jo også var præst.